Blog - Syg i Frederikssund

Blog - Syg i Frederikssund

Cafémøder -debatter - foredrag - samvær med andre i samme situation.

Onsdage i ulige uger kl. 10-12. Kulturhuset Elværket - Ved Kirken 6 - 3600 Frederikssund

Tilbage til forsiden.

Klient stak sagsbehandler...

Alle emnerPosted by Sommerfugl 14 Apr, 2009 20:39:48

Fundet på DR's hjemmeside:

Klient stak sagsbehandler med kniv

14. apr. 2009 20.21 Kriminalitet

En 41-årig mand gik i eftermiddags amok på en kvindelig ansat i Århus Kommune.

Manden mødte op hos Arbejdsmarkedscenteret på Værkmestergade i Århus og stak den 49-årige kvinde med en kniv, oplyser politikommissær Jesper Jørgensen hos Østjyllands Politi.

Manden er socialklient og havde en bisidder med, da han troppede op på centret. Bisidderen forsøgte at forhindre overfaldet, men den kvindelige medarbejder blev ramt i armhulen. Hun er uden for livsfare.

Kendt af politiet
Selve anholdelsen af den 41-årige mand skete uden dramatik, og han fremstilles i morgen i et grundlovsforhør i Retten i Århus med krav om varetægtsfængsling. Sigtelsen lyder på forsøg på manddrab. Manden er ifølge Jesper Jørgensen kendt af politiet i forvejen, men ikke for så grove forbrydelser.

- Han er dømt for flere sager, blandt andet for vold mod tjenestemand. Men slet ikke noget, der ligner forsøg på manddrab, siger Jesper Jørgensen.

Alle ansatte tilbudt krisehjælp
Rådmand Gert Bjerregaard (V) fra Århus Kommune oplyser, at den 49-årige kvinden er kommet under behandling på Århus Sygehus. Hun har det efter omstændighederne godt.

- Det er dybt chokerende for os alle, at en medarbejder bliver overfaldet, lyder det fra Gert Bjerregaard.

Alle ansatte på arbejdsmarkedscentret er blevet tilbudt krisehjælp efter episoden.